Tepotten Eventyr

Eventyr:

Tepotten er et klassisk kunsteventyr, da fortællingens hovedperson "tekoppen" der tydeligvis er en tekop, får menneskelige følelser og tanker. Andre kendetegn for eventyr er tekoppens prøvelser, herudover er der en lettere modificeret hjemme-ude-hjemme model i spil. Tepotten starter i dens sædvanlige plads, hvorefter den tabes, ødelægges og er fejlplaceret, men da den genopstår har den sit nye hjem som potteplante.

Tepotten Biografisk

Biografisk Analyse:

”Der blev lagt jord ind i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud”.

Tepotten som så mange andre fortællinger kan afspejles i forfatterens liv. H.C. Andersen blev selv født ind i ekstrem fattigdom i 1800-tallets Odense. Andersen var ligesom Tepotten utrolig stolt af sine asseter, og værnede om sine positive sider.

Tepottens historie kan sammenlignes med H.C. Andersens barndom og opvækst. Andersen der som ung dreng rejste ud for at finde lykken som, sanger eller danser blev selv skudt i sænk. Det var ikke før han blev opdaget af Jonas Collins, det Kongelige Teaters direktør, at den unge Andersen kan opleve sin genfødsel som forfatter. Hans uddanelse bliver betalt for, og den unge eventyrer finder ro ligesom tepotten.

Tepotten Nykritisk

Nykritisk Analyse:

”Der blev lagt jord ind i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud”.

Tepotten som har haft svært ved at tilvende sig sit liv, som igennem hele eventyret har været afspejlet som en menneskelig tilværelse, finder en ny mening med livet. Tepotten har ekstentielle følelser, or er et symbol på et ordinært menneske. Den hungrer efter anderkendelse, men dens afvisende adfærd over for resten af teselskabet, tvinger den til at opbygge et billede af sig selv som ”kongen” af tebordet, og overbeviser sig selv om at den er for god til de andre, og altså ikke er blevet afvist. Tepotten er materialist og dens konge image stammer hovedsageligt fra dens udsmykning, som langt overgår alle de andres, men da denne udsmykning frarøves tepotten får den et nyt udsyn på livet. Jord og plantevækst, hvad der før var beskidt og degraderende at blive fyldt med, er nu smukt liv. Tepotten gennemgår en forvandling, en genfødsel efter sin begravelse, og smider sine materialistiske synspunkter. Teksten prøver altså at kommentere over hvor overfladisk en materialistisk tilværelse er, hvordan glæderne er falske, og i mange tilfælde ren indbildning.

Tepotten

Beskrivelse af de 2 læsningsmetoder.

Biografisk læsning:
Biografisk læsnings oprindelse stammer fra 1800-tallet, hvor kunst og litteratur skulle gøres mere videnskabeligt, med objektive vurderingskriterier.
Den Biografiske læsningsmetode anvendes på 2 forskellige måder, det genetiske spor, og det portrætterende spor.
Det genetiske spor følger forfatterens oplevelser under værkets tilblivelse, det analyserer Erindringer, breve m.m. for at lære hvordan værket blev til, samt hvad forfatteren ville udtrykke.
Det portrætterende spor analyserer forfatterens livsfaser for at finde sammenhængen mellem hans liv og historien, f.eks. hvordan hans barndom kan reflekteres i introen, og hvordan hans mortalitet kan afspejles i slutningen.

Nykritisk læsning:
Den nykritiske læsningsmetode dukkede først frem i 1950-60'erne, samtidig med den nye modernistiske litteratur, hvorpå de ældre metoder ikke fungerede.
Den nykritiske metode anser værkerne som værende autonome, forfatterens mening, liv, samfundet har ingen betydning, det eneste af betydning er hvad værket vælger at fortælle.